Elevmødet 2020 aflyses – generalforsamlingen flyttes til andre lokaler

Kære alle 

Den gik desværre ikke… Vi havde glædet os til at holde en helt særlig elevweekend med quizko, mokost, kulturcafé og alt det, vi sådan går og savner. Desværre ser Covid-19-situationen anderledes ud nu, end den gjorde for to uger siden. På trods af tiltag for at gøre elevweekenden tryg og forsvarlig, er vi i samråd med Testrup Højskole derfor blevet enige om aflyse elevweekenden. Regeringens seneste restriktioner, som vi ikke tør satse på bliver ophævet inden den 9. oktober, gør, at vi kun ville kunne være 50 deltagere på elevmødet. Det er for få. Samtidigt er opfordringen nu, at alle ikke-nødvendige arrangementer aflyses. Noget, der til gengæld er nødvendigt, er vores GENERALFORSAMLING. Den er ikke aflyst, men formatet bliver lidt anderledes end planlagt. Vi melder mere om hvor, den afholdes (det bliver med al sandsynlighed i København) og hvordan det praktisk kommer til at foregå, så hurtigt vi kan.

HER KOMMER DE VIGTIGSTE OPLYSNINGER LIGE NU

  • Elevmødet er aflyst – hvis du har købt billet får du den refunderet i løbet af ugen (minus kortgebyr) 
  • Generalforsamlingen er IKKE aflyst, men den afholdes ikke på Testrup. Sæt kryds i kalenderen DEN 10. OKTOBER 2020 KLOKKEN 13:00-17:00 og hold dig opdateret på Facebook, testrupelev.dk eller på Instagram. 
  • Du kan bestille billet til generalforsamlingen lige her: https://testrupelev.safeticket.dk/64951/Generalforsamling_2020

Hvis du har spørgsmål om hvad Besty går ud på og hvordan man stiller op, må du endelig skrive til os enten på Facebook, Instagram eller på bestymail@testrupelev.dk <3