Så er der linjefag til årets Auguku
Som sædvanlig bliver det svært at vælge linjefag, når billetterne til årets Auguku sættes til salg tirsdag d. 22. maj. Linjefagene kan findes her.
Vi glæder os til at se jer!
Så er der linjefag til årets Auguku
Som sædvanlig bliver det svært at vælge linjefag, når billetterne til årets Auguku sættes til salg tirsdag d. 22. maj. Linjefagene kan findes her.
Vi glæder os til at se jer!
Så er det endnu en gang blevet tid til at indsende forslag til workshops til årets AUGUKU (28. juli – 5. august).
Den 28. juli bliver Testrup Højskole stoppet til bristepunktet med højt humør, skøre påfund, god musik, perfekte dansemoves, højtflyvende tanker og alt andet, som Testrupelever er så gode til at skabe. Auguku er en uges sommerhøjskole efter samme principper som de lange kurser, dog tilsat ekstra patos – og det er dér, vi har brug for dig!
Er du den fødte workshoplærer, eller har du en god idé til en workshop? Så send din ansøgning til os nu! Her er lidt hjælp til, hvad vi ofte lægger vægt på i en workshopansøgning – men husk at der ikke findes nogen færdig opskrift på hverken workshop eller ansøgning.
Send din workshopansøgning til os på tilmelding@testrupelev.dk senest d. 12. maj 2018.
Du kan allerede nu begynde at glæde dig til morgensamling, middag i sandet, kulturcafé, mittwegs-motweg, workshops, linjefag, husgruppemøde, mokost de luxe, foredrag, opvasketjanser, osv. Med andre ord: Alt hvad et AUGUKU-hjerte kan begære.
Er hjulene slidt flade, eller er tanken tørret ud, kan et pitstop være det, du som studerende har brug for til at komme videre i dit studieforløb. Pitstop-ordningen er lavet til studerende, som er indskrevet på et studie, men holder pause. Man kan bruge sin pause fra studiet til at tage på Testrup Højskole til halv pris. På Testrup Højskole er der højt til loftet, rum til at trække vejret og besinde sig på, hvad det egentlig er, du vil og har lyst til.
Testrup Højskole har fem linjefag: musik-, teater-, filosofi-, kunst- og skrivelinjen samt en lang række andre fag og fællestimer med foredrag, koncerter, oplæsninger, forestillinger mv. Undervisningen er på et højt fagligt niveau, og du kan sagtens blive udfordret som studerende!
Læs mere på www.testrup.dk ring til højskolen på 86 29 03 55 eller skriv til testrup@testrup.dk og hør nærmere om, hvordan du kan blive en del af pitstop-ordningen.
Årets forårsweekend er lige om hjørnet, og det bliver et bRAV af en fest!
Vi er klar med hele 16 vanvittige workshops, fra en flok fantastiske workshoplærere!
Ravioli, Rav, Rav Art, RAV og andet ravelse – læs mere her:
Efterårsweekenden byder i år på fjorten fantastiske workshops!
Fra drømmetydning & limpistoler til Bandekrig & Erotiske noveller… – Noget for enhver smag!
Læs mere om de enkelte workshops her:
Workshopbeskrivelser
Så er der program til efterårsweekenden 29. september til 1. oktober 2017, og vi har et program fyldt med fantastiske workshops, nærvær og sensommerstemning.
Tilmeldingen åbner på tirsdag d. 5. september klokken 17. Vi glæder os til at se jer til et brag af en weekend fyldt med højskole, som vi kender det bedst!
Hvis du ikke når at få billet, kan du skrive dig på venteliste ved at skrive en e-mail til tilmelding@testrupelev.dk med navn, årgang, om du er medlem af elevforeningen, om du spiser kød og om du har allergier.