Trænger du til et pitstop? Tank op på Testrup Højskole til halv pris

Er hjulene slidt flade, eller er tanken tørret ud, kan et pitstop være det, du som studerende har brug for til at komme videre i dit studieforløb. Pitstop-ordningen er lavet til studerende, som er indskrevet på et studie, men holder pause. Man kan bruge sin pause fra studiet til at tage på Testrup Højskole til halv pris. På Testrup Højskole er der højt til loftet, rum til at trække vejret og besinde sig på, hvad det egentlig er, du vil og har lyst til.

Testrup Højskole har fem linjefag: musik-, teater-, filosofi-, kunst- og skrivelinjen samt en lang række andre fag og fællestimer med foredrag, koncerter, oplæsninger, forestillinger mv. Undervisningen er på et højt fagligt niveau, og du kan sagtens blive udfordret som studerende!

Læs mere på www.testrup.dk ring til højskolen på 86 29 03 55 eller skriv til testrup@testrup.dk og hør nærmere om, hvordan du kan blive en del af pitstop-ordningen.