AUGUKUWORKSHOPANSØGNINGSDEADLINE DEN 6. MAJ 2017

Så er det endnu en gang blevet tid til at indsende forslag til workshopper på årets AUGUKU (29. juli – 6. august).

Er du den fødte workshoplærer, og har du en god idé til en workshop? Mener du, at AUGUKU 2017 simpelthen ikke vil være det samme uden? Så send din ansøgning til os nu! Her er lidt hjælp til, hvad vi ofte lægger vægt på i en workshopansøgning – men husk at der ikke findes nogen færdig opskrift på hverken workshop eller ansøgning.

Send din workshopansøgning til os på tilmelding@testrupelev.dk senest d. 6. maj 2017.

Dette års AUGUKU bliver uden glitter og stjernedrys. Det bliver uden solbebrillede kendistyper, forgyldte jubilæumssange og dampende overraskelser. Det bliver alt andet end specielt. Men det bliver ikke kedeligt! I år er det nemlig 25 år siden det første Augustkursus så dagens lys. Det fejrer vi ved at lave AUGUKU præcis som vi plejer. Alt bliver ved det gode gamle. Så du kan allerede nu begynde at glæde dig til morgensamling, middag i sandet, kulturcafé, mittwegs-motweg, workshopper, linjefag, husgruppemøde, mokost de luxe, foredrag, opvasketjans osv.
Med andre ord: Alt hvad et AUGUKU-hjerte kan begære.

AUGUKU 2017 – præcis som vi plejer!

Workshops til Forårsweekenden 2017

forårsweekend copy

Rejs jer fordømte her på jorden! Håb, vilje og oprør skal spire på årets forårsweekend, hvor tropperne samles under temaet REVOLUTION!
Hjerterne skal banke og retfærdigheden ske fyldest. På hundredåret for den russiske revolution, samles brødre og søstre på matriklen, bevæbnet med høtyve, fakler og debatdogme!. Om revolutionen bliver politisk, seksuel eller kreativ er op til dig! Bare den får nerve og styrke og kan mærkes dybt i magtens mellemgulv. Knyt næven, hæv den i vejret og sænk den ned på tastaturet!
For nu er det tid til at SØGE OM WORKSHOP TIL ÅRETS FORÅRSWEEKEND! Kan du skabe en workshop som kan mobilisere masserne d. 31. marts til d. 2. april 2017? Kan netop din workshop ide tænke op mod stive vaner? Kan den skabe en revolution på bare en dag?

Skriv til Besty allerede i dag på tilmelding@testrupelev.dk

Vi har deadline søndag den 19. februar.

Nu varer det ikke længe

Efterårsweekenden nærmer sig, og de som var så heldige at få billet kan godt begynde at glæde sig! Som I kan se i programmet bliver workshops omdrejningspunktet lørdag, så klik på linket, og find ud af hvad workshoplærerne har i deres små efterårs-støbeskeer.
Vi glæder os!

WORKSHOPBESKRIVELSER

program-ew2016

Efterårsweekenden søger workshops

Igen i år kan I gå mørkets, hyggens og brætspillenes tid i møde på efterårsweekenden.

Årets efterårsweekend ligger fredag d. 4. til søndag d. 6. november.

Hvis du har en god ide til hvordan man bedst pakker sig ind i efteråret, så søger vi netop dig. Vi skal nemlig fylde lørdagen med workshops fra kl 10-17. – Workshops som rummer efterårets tankevækkende fordybelse, uldbeklædte nærvær, kreative kreationer eller noget helt fjerde.

Har du en god idé til en workshop så send nogle overbevisende ord om workshoppen senest onsdag d. 21. september til tilmelding@testrupelev.dk. Vi regner med, at man er 1-2 workshoplærere pr. workshop, samt at den kan rumme mindst 12 deltagere. Som workshoplærer får man weekenden som belønning.a2880ea215ee92e87df57d77e4ed6bcc