Afholdes hvert år på Elevforeningens Elevmøde
“Demokrati er både en styreform og en livsform.
Styreformen dækker over generalforsamlinger, vedtægter og andre strukturer, mens livsformen i en forening handler om foreningskulturen.”
Sådan beskriver Dansk Ungdoms Fællesråd foreningsdemokrati. De uddyber:
“Foreninger, der drives af frivillige, repræsenterer en demokratisk model, hvor beslutningsstrukturer kombineres med en social dynamik, der forbinder mennesker, styrker fællesskaber og udvikler den enkelte. Når foreningsdemokratiet fungerer optimalt, kombinerer det de formelle demokratiske strukturer med en demokratisk kultur præget af dialog, engagement og deltagelse.”
Elevforeningens generalforsamling er vores forenings årlige møde omkring de demokratiske strukturer, som ligger til grund for vores demokratiske kultur.
Her mødes vi, tager ansvar og værner om et fællesskab, som vi alle kan tage del i. Vi oplever det helt særlige og værdifulde ved at engagere sig frivilligt i en sag og i et fællesskab, hvor man bidrager og løfter i flok.
Vi sætter i fællesskab tonen for det kommende foreningsår, og hvis du har lyst til at ytre dig om foreningens virke, så er det et godt sted at blive hørt. Generalforsamlingen er stedet, hvor du kan afgive din berettiget stemme som medlem!
Elevforeningens generalforsamling plejer at finde sted den første lørdag i august.
Dagsordenen for elevforeningens generalforsamling indeholder altid følgende punkter:
- Åbning af generalforsamlingen og valg af dirigent ved repræsentant for bestyrelsen
Generalforsamlingen åbnes af en repræsentant for Besty (som regel forpersonen), og der fremlægges almindeligvis et forslag til dirigent af Besty. Forslaget vælges, hvis ikke andet foreslås. - Valg af referent & nedsættelse af stemmeudvalg
Besty har som regel forslag til referent, og dette forslag fremlægges af dirigenten. Forslaget vælges, hvis ikke andet foreslås.
Stemmeudvalg nedsættes efter fremgangsmåde beskrevet i §6 stk. 2 i vedtægterne:“Generalforsamlingen nedsætter et stemmeudvalg på 3-5 personer bestående af en lærer på Testrup Højskole, et medlem af Elevforeningen for Testrup Højskoles bestyrelse, som ikke er på valg og 1-3 stemmeberettigede generalforsamlingsdeltagere, som hverken må være lærere på skolen eller medlemmer af foreningens bestyrelse. Stemmeudvalget står for optælling og opgørelse af valg til bestyrelsen, jf. § 7, stk. 5 og bistår dirigenten ved stemmeoptælling, hvor vedkommende måtte finde dette nødvendigt.” - Forpersonens Beretning
Forpersonens beretning aflægges af Besty’s nuværende forperson - Aflæggelse af regnskab
Elevforeningens årsregnskab aflægges af Besty’s kasserer. - Valg af bestyrelse
Medlemmerne af Elevforeningens Bestyrelse (Besty) vælges.
(Man er mere end velkommen til at række ud til Besty, hvis man overvejer at stille op og gerne vil høre mere om, hvad det indebærer at sidde i bestyrelsen.) - Indkomne forslag
Indkomne forslag til ændringer af lovene samt punkter til dagsordenen drøftes.
(Forslag kan sendes til bestyrelsens forperson på besty@testrupelev.dk senest 5 dage før generalforsamlingen jf. §6 i vedtægterne: “Forslag til ændring af lovene samt punkter til optagelse på dagsordenen skal indsendes til foreningens forperson senest 5 dage før generalforsamlingen.”) - Eventuelt
Eventuelle punkter vendes.
Hvis det kræves vælger elevforeningen deres repræsentanter i skolens bestyrelse på generalforsamlingen jf. §9 i vedtægterne: “Elevforeningen vælger ved urafstemning 4 medlemmer til Den selvejende institution Testrup Højskoles bestyrelse. Dette valg foregår efter nærmere fastsatte regler, nedfældet i vedtægterne for Testrup Højskole. Kandidatopstilling sker på elevforeningens ordinære generalforsamling.”
I så fald indføres “Valg af elevforeningens repræsentanter i skolens bestyrelse” på dagsordenen inden “Indkomne forslag”
Det er vigtigt at sige, at alle medlemmer af Elevforeningen er velkomne til Generalforsamlingen lørdag formiddag – også hvis man ikke kommer til Elevmødet.
