Efterårsweekenden er efterårsholdets pendant til Forårsweekenden!
Vi sætter intensiteten op og tempoet ned.
Efterårsweekenden har typisk en quiz eller anden fælles samlende aktivitet fredag aften, hvor stemningen siger nærvær og højskolehygge! Lørdag bruger vi god tid på workshops der ofte har karakter af fordybelse og nysgerrig nørderi i den milde efterårstid; vi har set en 1:1 kastanjehjort blive til, et højskolesang-panfløjte-ensemble spille op, og erotiske forfattere spire for bare at nævne nogle få af de mange workshops gennem årene!
Festmiddagen er som ofte vidunderligt velkendt og stemningsfuld, men er i kraft af det mindre billetsalg også mere sammentømret og hjertevarm af karakter – højskolesangene får lov at klinge en anelse længere inden næste skål, og dansegulvet er tættere end før!
Søndag plejer vi at gå en smuk tur i skoven og langs vandet ved Moesgaard inden vi efter en skål suppe i gården afholder sangtime og siger på gensyn