Har du en workshopidé til forårsweekenden 2022?

Hvis der er noget, der gør os ekstatiske for tiden, så er det da helt sikkert, at vi FOR FØRSTE GANG SIDEN 2019 igen kan invitere til FORÅRSWEEKEND PÅ TESTRUP HØJSKOLE!

Har du en workshoplærer gemt i maven, og vil du hjælpe ekstasen på vej, så send os din/jeres ansøgning senest den 25. februar klokken 23.59 på tilmelding@testrupelev.

Det særlige ved forårsweekenden er netop TEMAET, så husk at gøre det tydeligt, hvorfor din/jeres workshop, netop passer under årets tema “Ekstase”.

Der er ingen rigtig måde, at fortolke “EKSTASE” på – den kan være radikal ro, et meditativt max, det ultimative peak eller en slentretur nedad barndommens gade. Kom med jeres bud <3

Praktisk:

Workshopperne er programsat til at vare ca. 5 timer + efterfølgende oprydning (inkl. spisning af madpakker samt eventuelle kaffepauser) – de foregår lørdag, og skal hver kunne aktivere mindst 12 deltagere – indhold, form og max. antal deltagere er helt op til jer.

Besty står for lokalefordeling, men man må godt ønske. (OBS: Vesterhus bliver pt renoveret, så hverken teatersalen eller gymastiksalen er til rådighed)

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte på mail.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *